Økonomisk ansvarlighed

Roskilde Kommune er forsat i en rivende udvikling. Mange virksomheder vælger at slå sig ned i kommunen. Bare sidste år fik vi 837 nye arbejdspladser og selv under corona-krisen er det begyndt at stige igen. Vi arbejder for og vil fortsat sikre en stærk økonomi, så vi kan investere i det, som vi alle er sammen om. Udbygningen af Roskilde Badet blev meget dyrere end forventet. Det er pokkers ærgerligt, men byrådet har fundet pengene i anlægsbudgettet, og det kommer derfor ikke til at påvirke kommunens økonomi på længere sigt – og vi glæder os til at åbne Roskilde Badet i foråret 2021.